Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) er en landsdækkende interesseorganisation for Danmarks større energiforbrugere. FSE repræsenterer ca. 40 % af det erhvervsmæssige energiforbrug i Danmark.
Blandt vores medlemmer har vi en række af landets store og mellemstore private og offentlige virksomheder.
FSE varetager energikøbernes interesser og understøtter en effektiv konkurrence, en slutkundeorienteret energisektor, samfundsmæssig ansvarlighed samt omkostningseffektiv grøn omstilling.
Et medlemskab af FSE er et medlemskab for hele virksomheden og det er således muligt at flere medarbejdere i samme virksomhed kan benytte sig af medlemsfordelene.